Andrea Mufatto
Spanien – Bierzo
Om vinbonden

MA er Andrea Mufattos personlige vinprojekt i Bierzo, skabt i forlængelse af familien Michelini i Mufattos arbejde, men med sit helt eget fokus og tempo. Familien har dybe rødder i Argentina, hvor Michelini i Mufatto i årtier har været blandt de mest toneangivende producenter i Mendoza. Senere har de udvidet horisonten til Bierzo i det nordvestlige Spanien, hvor især sønnen Manu Michelini har været drivkraften bag projektets europæiske gren.
Hvor de røde vine i Bierzo primært udvikles af Manu Michelini i samarbejde med faren Gerardo, er MA-vinene moren Andrea Mufattos eget udtryk. Her arbejdes der i meget små mængder med gamle vinstokke, lokale druesorter og en vinifikation præget af spontan gæring, lang bærmekontakt og minimal indgriben. Vinene lagres længe på gærrester uden omrøring, hvilket giver et udtryk med dybde, struktur og markant tekstur.
MA-projektet tæller i dag to hvidvine, MA Godello og MA Doña Blanca, som begge udforsker Bierzos terroir gennem et mere modent og næsten meditativt udtryk. Vinene bevæger sig væk fra det umiddelbart friske og i retning af det komplekse og lagrede.
I sin anmeldelse af MA Doña Blanca skriver René Langdahl meget rammende, at vinen dufter af fadlagret champagne uden bobler. En formulering, der samtidig giver en oplagt forklaring på, hvorfor vi i Champagnekollektivet er faldet pladask for netop disse vine.
Er du interesseret i at købe vinene skal du skrive til info@champagnekollektivet.dk.
Vine

Andrea Mufatto – MA Doña Blanca 2023
Drue: 100 % Doña Blanca fra over 120 år gamle vinstokke
Vinifikation: Spontangæring, lang bærmekontakt
Lagring: 20–24 måneder på gærrester i franske egetræsfade
Alkohol: 12,5 %
MA Doña Blanca er en dybt personlig og kompromisløs hvidvin fra meget gamle vinstokke i Bierzo. Vinen er skabt med fokus på tekstur, lagring og kompleksitet frem for primær frugt. Duften er intens og særpræget med bærme, nødder, saltet pære og let oxidative toner, mens smagen er fyldig, struktureret og lang med markant mundfylde og moderat syre. En vin, der udfordrer og belønner den nysgerrige vinelsker.
René Langdahl beskriver vinen som “fadlagret champagne uden bobler”. Denne bemærkning rammer vinens teksturelle og bærmeprægede stil præcist.
94 point – René Langdahl (årgang 2023)
98 point – Tim Atkin (årgang 2022)
DKK 295,-

Andrea Mufatto – MA Godello 2023
Drue: 100 % Godello fra over 80 år gamle vinstokke
Vinifikation: Spontangæring med lang bærmekontakt
Lagring: 20–24 måneder på gærrester i franske egetræsfade
Alkohol: 13 %
MA Godello er en dyb og teksturel hvidvin fra Bierzo, fremstillet på over 80 år gamle vinstokke dyrket økologisk på nordvendte parceller med ler- og kvartsjord. Vinen spontangæres og lagres længe på gærrester uden omrøring, hvilket giver et komplekst og roligt udtryk. Duften byder på gul frugt, tørret pære, bærme og diskrete oxidative noter, mens smagen er cremet, koncentreret og balanceret med moderat syre og en lang, saltpræget afslutning. En seriøs og lagringsværdig fortolkning af Godello.
René Langdahl beskriver vinen som en “fremragende godello, der finder balancen mellem druesortens egen karakter og Bierzos særlige kombination af atlanterhavspræg og kontinentalt klima”.
94 point – René Langdahl (årgang 2023)
96 point – Tim Atkin (årgang 2022)
DKK 295,-
